Hej allesammen.

Som I måske allerede har lagt mærke til, så er dette BLog-indlæg på dansk. Folk derhjemme brokker sig lidt for meget over alt det engelske, så jeg tænkte at jeg hellere måtte skifte spor og begynde at lave to versioner af mine indlæg, en dansk og en engelsk. De kære små Islændinge skal jo også kunne følge med, trods alt

Den seneste måned har været hektisk her på øen. Tilbage I April måned indgik vi i en klar aftale med vores boss, om at vi ikke ville holde noget ferie i år. I hvert fald ikke mere end et par dage ad gangen. Vi har derfor haft ekstra travlt i denne tid, efter som alle andre medarbejdere har været væk på ferie. Vi har prøvet en masse nye spændende ting og har fået hver vores, mere eller mindre, faste plads. Anders er havnet hos Vodafone som tekniker, mens jeg er havnet i et af EJS’s underfirmaer ved navn iSoft, som leverer undervisning og eksamener i alt hvad der ligger inden for Microsoft’s og Cisco’s domæne.

Vi har også begge haft fornøjelsen af at være den eneste repræsentant fra EJS på en af verdens største dæmninger, som er ved at blive bygget tæt ved Islands største gletscher. Projektet hedder “The Kárahnjúkar Project” og går ud på at udvinde energi af de enorme mængder smelte-vand fra gletscheren.
Vi var ret imponerede og stolte over den tillid vi fik fra EJS i den forbindelse. “Her er en flybilet, nøglerne til en stor Nissan Patrol firehjulstrækker og til serverrummet… Ka’ du hygge dig!”, sagde bossen så

Det var super fedt at ligge og køre rundt i det øde øst-Island. På min første tur, var der dog en smule gråvejr og lidt dødt i plantelivet, for at sige det mildt, men jeg fik da taget et par gode billeder af en “mini-gletscher” og af selve dæmningen.

Disse billeder er dog fra min 2. tur til Kárahnjúkar. Det er midt i den Islandske sommer, først i Juli, hvor alting pludselig er blevet en lille smule sjovere at se på, i forhold til min første tur i Maj, i hvert fald.

Turen i bil fra den nærmeste by “Egilstaðir” og op til dæmningen er på omkring 150 til 200 kilometer lang. Turen tager omkring 2 timer, hvis man da ellers lige overholder fart-grænsen og ikke stopper ved hvert eneste vejsving for at tage billeder af alting . Dæmningen ligger højt oppe i høj-landet. Jeg ved ikke hvor højt oppe det ligger helt præcist, men man får da hovedet fuld af luftbobler på vej derop, i hvert fald.

Der er forresten kommentarer på nogle af billerderne hvis du klikker på dem.

Det var nogle mægtig spændende ture. Desværre tror jeg ikke at jeg kommer til at se så meget til den slags igen, efter som jeg nu har fået nogle weekend opgaver hjemme i Reykjavík. Jeg skal bl.a. stå for at opsætte og overvære nogle online engelsk-eksamener, som studerende, der gerne vil ind på udenlandske universiteter, skal bestå.

Ellers er alt vel. I sidste uge havde vi besøg af Anders’ storebror fra Norge og i denne, har vi så besøg af min familie. Jeg håber lidt på at få taget et par flotte billeder ved The Blue Lagoon, når vi skal der ud lidt senere i aften. Det blå-grønne vand er simpelthen for sejt

Print PDF